At skrive blog

At skrive er en måde at give sine tanker form og dermed at gøre dem
klare for sig selv. Det synes jeg i høj grad jeg har oplevet ved at
arbejde med bloggen i forbindelse med min brug af IT i undervisningen.
Og samtidig er det en måde at gøre sig klart, hvad man egentlig har
gjort i sin konkrete praksis ved at sætte det på begreber. Som
underviser har bloggen virket som et refleksionsrum for min egen
praksis.

Dermed er bloggen lidt som en dagbog, men så alligevel ikke. Bloggen
er i sit udgangspunkt offentlig. Andre mennesker kan læse mine
erfaringer og tanker. De kan endda kommentere på det og skabe en
yderligere refleksion. Kommentarfunktionen er et ægte web 2.0 element
og giver mig faktisk muligheden for at udvide min viden og mine
erfaringer i samspil med andre. Ok, i dette tilfælde var mængden af
kommentarer ikke så stor, mine medstuderende har nok også været
ophængte.
Det er egentlig også min erfaring med at bruge en blog i
undervisningen. Der sker ikke så meget, hvis læreren ikke didaktiserer
brugen af den og 'tvinger' eleverne igang. Det tror jeg egentlig
gælder for alle web 2.0 værktøjer, hvis brugen af dem skal være faglig
relevant, også bloggen, hvis indlæg og kommentarer skal have den
kvalitet man ønsker.

Bloggen kommer i selve sin udformning også til at adskille sig fra
dagbogen fordi den er offentlig. Jeg kan mærke at jeg simpelthen gør
mig mere umage, når jeg skriver til en offentlighed, det kvalificerer
mine indlæg og giver dem en ekstra kvalitet, der også kommer mig selv
til gode.

Bloggen som medie er utrolig gavmild, fordi man kvit og frit kan
indhente erfaringer og inspiration fra kolleger og andre med samme
interessefelt. Det er endda muligt at diskutere faglige
problemstillinger i bloggens kommentarfunktion. Alt sammen noget som
man i gamle dage næsten var nødt til at deltage i et fysisk seminar
for at have adgang til. Og så har bloggen tilmed den fordel at den
foregår asynkront, så man faktisk kan nå at tænke sig om og undersøge
fakta, inden man skriver næste indlæg.

En sidste ting, jeg vil nævne er bloggen som pr-værktøj. Den er en
enestående mulighed for at profilere sig selv som kommende forsker
eller lærerbogsforfatter. Først havde jeg ikke tænkt sådan om bloggen,
men jeg kunne hurtigt mærke, st bloggen er et medie, der ligesom
lægger op til at skulle læses af andre, ikke kun for vidensdelingens
skyld, men også for profileringens skyld. Man kan selvfølgelig
indvende at det ikke skyldes mediet, men skriveren. Men det
understreger vel egentlig barer pointen overfor en lærer, der godt
kunne tænke sig at blive læst og måske udvikle materiale.

Alt i alt synes jeg det har været en positiv oplevelse at skrive
bloggen indtil nu. Det største 'men' er helt klart tidsfaktoren. Det
er tidskrævende at holde en blog i live, sådan at man med tiden kan få
nogle faste læsere. Derfor kommer der nok også fremover til at gå lidt
længere mellem indlæggene. Men jeg håber du fortsat vil kigge forbi
engang imellem.

Wikispaces nu tilgængeligt fra ipad!

Nu er den kendte wikitjeneste, wikispaces, langt om længe blevet anvendelig fra ipad, så det bliver muligt at tilgå en af de mest populære web 2.0 tjenester fra en mobil enhed.  Derved kombineres wikiens indbyggede forcer omkring fleksibilitet og kollaborativitet med ipad’ens mobile egenskaber.

Wikien er sammen med bloggen en af de mest markante web 2.0 tjenester. Wikiens styrke i undervisningssammenhæng ligger i dens evne til at lagre og organisere faglig information. Bloggen derimod er mere egnet til at føre en slags dagbog over et bestemt emne, hvor der er mere fokus på personlige synspunkter og holdninger.

Wikien som undervisningsværktøj.

Wikien har allerede i flere år været et meget anvendt medie i undervisningen. Fx i forbindelse med kollaborativ opbygning og fastholdelse af faglige begreber, processtrukturering, fx i forbindelse med et projekt eller som præsentationsmedie omkring et holds afleveringer og opgaver. Sådan har jeg selv brugt wikien på billedkunsthold. Min oplevelse er at wikien er særdeles velegnet til at fastholde tekster, der kombinerer billede, video, lyd og tekst på en smidig og overskuelig måde. Præcis det vi har brug for i billedkunst, hvor kursisterne både skal producere et visuelt materiale og i tekst kunne forklare hvad der sker på billedet. Med ganske få greb tager disse præsentationer sig også ganske godt ud rent æstetisk på en wiki. Derfor er det også min oplevelse at wikien er et meget motiverende redskab at bruge til den faglige vidensopbygning og præsentation på et hold. Dejligt at dette nu også kan lade sig gøre fra ipad!

Fordele og ulemper ved ipads i undervisningen

Når det gælder indførslen af IT-redskaber i undervisningen, har der de senere år været mindst 3 større bølger: (bærbar) PC, Smartboards og Ipads. Særligt de sidste to har været fulgt af en del debat om hvorvidt de overhovedet gavner undervisningen. Smartboardet der (måske kun) i de forkerte hænder kan øge enstrenget og centraliseret undervisning og ipad’en, der måske inspirerer for meget til underholdning og ikke rigtigt dur, når der virkeligt skal arbejdes. Mig bekendt findes der endnu ikke rigtigt undersøgelser, der kan fastslå om disse redskaber også er gode i undervisningen. På min skole har vi netop, ikke uden problemer skal siges, fået ipads til alle kursister, og jeg vil her prøve at tage et nærmere blik på dens svagheder og styrker i undervisningen.

Fordele

Lad mig begynde med de mest oplagte fordele:

·      Ipad’en er let og mobil.

·      Den kan rumme både de nødvendige bøger, de nødvendige programmer, kamera, videokamera, lydoptager m.m. Det gør den let at tage med rundt og lave research og optagelser med.

·      Herved fremmes muligheden for at inddrage kroppen, det multimodale og den virkelige verden udenfor skolen i undervisningen.

·      Ipad’ens apps-baserede indretning gør det hurtigt at skifte imellem forskellige tjenester og medier. Dermed bliver det let for kursister at indgå i og producere til tjenester som blogs, youtube, facebook (på godt og ondt) eller at lave flotte præsentationer til klassen.

·      På vores skole har ipad’en derfor også vist sig som en stærk støtte til dem, der har svært ved traditionelle skolediscipliner som læsning, den mundtlige fremlæggelse, traditionel skriftlighed eller en klassediskussion. Ipad’en er med sin oplæsningsfunktion og multimodale opsætning et godt redskab til at støtte en glidende indføring i disse, for mange, svære discipliner.

·      Ipad’en er billigere end en PC og med en apple-TV box har alle kursister i klassen med et klik mulighed for at vise deres skærm på projektoren. På den måde kan klassen let dele og samarbejde, og derved kan man i mine øjne også spare udgifterne til et smartboard.

·      Dertil kommer at de fleste kursister godt kan li’ ipad’en. De bruger den i deres fritid. Det er virkelig vigtigt, fordi det øger kursisternes fortrolighed med IT og fremmer indirekte anvendelsen af ipad’en i undervisningen.

Problemfelter.

På vores skole er vi selvfølgelig også rendt ind i problemer. Nogle af dem har vi selv været skyld i form af selve måden vi har implementeret ipad’en på, andre skyldes generelle vanskeligheder ved at indføre ipads i Danmark, i hvert fald i folkeskolens ældre årgange og på HF/STX-niveau, hvor jeg har erfaring. Lad mig nævne 4 problemfelter der fylder meget på vores skole:

1: Der er intet filsystem!

Er man vant til en PC, kan en ipad virke forvirrende og besværlig, fordi den ikke har en decideret harddisk. Filerne gemmes i selve apps’ene eller i skyen og må sendes frem og tilbage herimellem, når de skal bearbejdes. Her kan man godt med Eva Berthelsen ord sige at remedieringen ikke er helt ’respektfuld’ overfor den lærer eller kursist, der er vant til en PC. Og samtidig findes office-pakken ikke til ipad, så man skal også lære sig helt nye programmer. Risikoen for ekslusion er derved absolut til stede. Sådan oplever vi det også hos os. På den anden side er det noget man vender sig til, men for nogle kan det være en svær proces, når undervisningen samtidigt skal fungere.

Ipad’en tvinger nærmest på denne måde lærere og kursister til at tænke mere i deling og samarbejde, fx via tjenester som dropbox eller google drev, hvilket dog også kan ses som et skridt i den rigtige retning i forhold til web 2.0-virkeligheden. Men det ændrer dog ikke ved at filhåndtering er lidt mere omstændigt på en ipad i skolesammenhæng, endnu i hvert fald, for der sker løbende forbedringer.

2: Kan man skrive på en ipad?

Dette er et at de helt store issues i ipad-debatten. Men det er der faktisk løsninger på, for hvis man udstyrer ipaden med et tastatur til et par hundrede kroner og et ordentligt skriveprogram som fx pages til 59 kroner, så er den i mine øjne ligeså god at skrive på, som en bærbar. Tekstdokumentet kan eksporteres i både word, pdf og pagesformat. Og pages kan også klare de store opgaver med kolonner, billeder, fodnoter m.m. Pages, keynote, imovie, numbers, som er apples produktionsprogrammer til ipad, kan ikke lige så meget som PC versionerne eller de tilsvarende microsoftprogrammer. Til gengæld kan de det nødvendige og er meget nemmere at bruge. Så efter relativt kort tid er de fleste elever godt hjemme i programmerne.

3: Matematik!

Matematik synes at være særligt hårdt ramt af overgangen til ipad på vores skole. Mange lærere er endda gået over til papir igen, efter at have klaret det meste digitalt sidste år, hvor vi havde en macbook til kursisterne. Problemet skyldes langt hen ad vejen at ipad’en ikke rummer et program, som fx word, hvor det er nemt at skrive formler ind og derved løse opgaver elektronisk. Derudover findes der heller ikke noget regnearksprogram, der svarer til excel. Matematiklærerne er derfor tvunget til at ændre deres praksis en del på vores skole og det er en krævende proces, især hvis det er svært for den enkelte lærer at se formålet med det.

Ipad’en kan dog understøtte matematikundervisningen på andre måder, fx kan man bruge video til at optage og diskutere udregninger og beviser på tavlen, som man for nyligt har gjort på Egå Gymnasium. Der findes apps der kan tegne grafer og tabeller og endelig så kan man faktisk fint ’skrive i hånden’ på ipad. Se fx også på dette link, hvordan FSA i matematik faktisk kan løses på ipad.

Men hvem siger at man skal have word og excel for at blive dygtig til matematik?

4: Kollaboration i google docs.

På vores skole blev vi i løbet af sidste år rigtig glade for google docs og de muligheder for kollaborativt samarbejde der ligger her. Så vi indrettede til i år hele vores IT-system på google apps. Desværre fungerer google bare ikke så godt på ipad… Problemet kan dog løses, når det gælder skrivningen, men ikke de andre dokumenttyper. Via google drive-app’en kan det endda løses på en brugervenlig måde. Man kan ikke arbejde med tabeller, billeder, kolonner og lignende. Så snart der skal laves noget avanceret i dokumentet, så skal man rykke over i pages. Derfra kan man ikke kollaborere, kun dele i fx dropbox. Så det kræver en klar opdeling af skriveprocessen i en første, kollaborativ fase og en anden, redigerende fase. Men det fungerer faktisk også fint.

Konklusion

Alt i alt er det min oplevelse at ipad’en er et stykke IT, der i høj grad er med til at skubbe til den didaktik, der ligger bag fagene, fordi man ikke længere kan arbejde på helt samme måde som på PC.  Det kræver en del tilvænning og revidering af didaktikken og undervisningen at få det fulde udbytte af ipad’en. Det kan groft sagt ende i frustration eller et didaktisk ryk. Men det store spørgsmål er om dette ryk er et ryk frem?

Ser man til, på nogle af de karakteristiska for fremtidens undervisning der trækkes frem i  fagbøger som ”Skole 2.0” og ”Didaktik 2.0”, så kan der argumenteres for at ipad’en på en særlig måde har potentialet til at understøtte en udvikling frem mod fremtidens vidensskole. Nogle af de væsentlige krav til fremtidens arbejdsmarked er evnen til at kunne producere viden i fællesskab og selv konstruere en vej til at erhverve denne viden. Derfor tales der særligt i ”Didaktik 2.O” meget om eleverne som ’didaktiske designere’, der selv kan finde deres vej til viden. Min oplevelse er at ipad’en netop på dette punkt udfordrer eleverne og lægger op til at de finder deres egne løsninger og veje imellem de millioner af tilgængelige apps, der findes på markedet.

Fra en lidt anden vinkel, fra Puenteduras SAMR-model, synes jeg også man kan sige at ipad’en understøtter en udvikling op i læringssituationer, hvor IT er integreret på en fuldstændig måde. På Ipad’en synes det vanskeligere at lave en Substitution, altså ’gammeldags undervisning med strøm på’ end på en PC. Og tilsvarende mere oplagt at integrere et multimodalt arbejde ind i et social sammenhæng på en nettjeneste.

En forsigtig konklusion kunne derfor være at ipad’en en maskine med gode og store potentialer for ikt-baseret læring, men at der stadig er en række udfordringer og beværligheder forbundet med undervisning på ipad, som skal tages grundigt med i betragtning. Men hvornår er der sidst indført ny IT som ikke skulle det?

Links og litteratur:

http://gymnasieskolen.dk/elever-dropper-bøgerne-og-laver-dem-selv

Holm Sørensen, Audon og Levinsen: ”Skole 2.0” (2010)

Gynther (red.): ”Didaktik 2.0”(2010)

http://evidencenter.blogspot.dk/2012/04/9-postulater-om-ipads-i-undervisningen.html

http://evidencenter.blogspot.dk/2012/08/ipads-motivation-og-studieforberedelse.html

http://www.phmetropol.dk/~/media/Files/Videncentre/Nationalt%20Center%20for%20Erhvervspaedagogik/Publikationer/Ipadiundervisningen.ashx

Når lærerværelset skal digitaliseres...

Kan maskinrummet følge med?

It og digitalisering indtager undervisningen med syvmileskridt i disse år. Også på min skole. Men når det går så hurtigt, som det tilsyneladende gør, kan skolens maskinrum, lærerne så følge med og nærmest hen over natten lærer at inddrage både multimediale arbejdsformer og web 2.0? Sjældent, tror jeg, eller måske mere præcist, langt fra alle kan følge med i den fart der indføres ny teknologi som smartboards, ipads og chatrum. Det bliver også mere end antydet i diverse rapporter der begynder at strømme ud. Fx fastslår ”Folkeskolens digitale tilstand” ret entydigt at lærerne generelt ikke føler sig klædt ordenligt på til at undervise med en computer.

På min skole fungerer jeg som IT-vejleder, eller I-coach, som det så hipt hedder. Hos os er udfordringen stor i år, fordi vi er gået over til at bruge ipads. Og tilmed er skiftet kommet hurtigt. Dvs. det var nærmest den sidste nyhed lærerne fik inden sommerferien, at om ca. 5 uger foregik undervisningen på ipad!!! Så opgaven er stor, og i den sammenhæng var jeg fornylig, for at blive påklædt til opgaven, på workshop med en waliser ved navn David Baugh i to hele dage. Det var virkelig en øjenåbner for, hvor stor, helhedsorienteret og facetteret indsats, der skal til rundt om på de danske lærerværelser for at mache tiden 2.0-bølge.

Øjenåbner 1:

Den første øjenåbner var umuligheden af at tro at vi kan kursus’e os ud af problemet. For det at kunne bruge en computer er langt fra det samme som at kunne undervise med en computer. Det tror jeg virkelig han har ret i. Den dansk professor Elsebeth K. Soerensen siger ligefrem at de pædagogiske tanker bag det it-didaktiske design faktisk er langt vigtigere. Og på den anden side, så kender de fleste lærere nok til, at man som lærer samtidig er nødt til at besidde en vis kompetence i rent teknisk at mestre udstyret. Så en eller anden form for holden hænder mellem de to, svarer nok meget godt til virkeligheden.

En anden svaghed ved de traditionelle kurser er at de forudsætter at alle lærere har brug for at lære det samme for at kunne bruge it. De er ’one size’.

Øjenåbner 2:

Den anden øjenåbner var at oplæring af lærere er langsigtet og bedst foregår på selve undervisningsstedet, i forbindelse med at læreren skal bruge sin viden i undervisningen. Et kursus der ikke praktiseres i undervisningen glemmes hurtigt. Og hvor tit har jeg ikke været på et virkeligt inspirerende kursus , hvor det så viste sig at det slet ikke kunne lade sig gøre på min skole af den ene eller anden årsag.

En typisk model for IT-oplæring af lærere ude på skolerne er ”Kaskade-modellen”. Nogle ildsjæle og superbrugere øser af deres viden til deres kolleger. Der er mange fordele ved den model, men også et par oplagte svagheder: Hvad hvis det øverste glas har ’meget høje kanter’ for nu at blive i billedet, og hvordan skal et par ildsjæle nå rundt og assistere mange lærere i at knytte it, pædagogik og undervisning sammen.

IT-oplæring skal knyttes så tæt til lærerens hverdagsvirkelighed som overhovedet muligt. Den skal knyttes til den allerede pædagogiske praksis og de tilgængelige IT-muligheder. Og derfor er der som der fremgår af modellen brug fra en facetteret indsats ude på de danske skoler. Der må arbejdes med tiltage der går fra den mere fjerne vejledning i form af tutorials og lignende til den helt nære vejledning, hvor der lærer-til-lærer nærmest ydes en vejledning som vi på hf kender det fra pædagogikumsvejledningen. Altså en meget stor opgave at løfte for de ’stakkels IT-begejstrede  ildsjæle’.

Nødvendigt med helhedstænkning.

Derfor tror jeg også der er brug for at indse, at den (nødvendige) digitalisering af lærerværelset der står for døren også  er en meget vigtig ledelsesopgave. En opgave der kræver at ledelsen går ind og sikrer en gennemgribende helhedstænkning af skolens IT-integration i pædagogikken (eller omvendt?). I hvert fald tror jeg at integrationen er helt afgørende for at Skole og IT skal blive et lykkeligt og lærerigt ægteskab. 

Instagram i billedkunst

Instagram er et af tidens hotte, sociale web 2.0 medier. Ideen er at du kan tage et billede, foretage en let redigering og derefter ligge det på Instagram i et facebooklignende netmiljø, hvor man kan ’like’ og kommentere hinandens billeder. Instagram er både til billeddeling og inspiration, men er også et oplagt medie til at fortælle om sit liv og sine tanker i billeder. Instagram bliver dermed også et medie, som understøtter identitetsopbyggende processer. Set ud fra et læringsmæssige synspunkter som hos fx Knud Illeris eller Thomas Ziehe, så kunne Instagram alene af den grund rumme et stort potentiale for læring.

Et værktøj til videnssamfundets skole?

Der er dog også andre grunde til at jeg i år forsøger jeg at inddrage Instagram i min billedkunstundervisning. En af dem er ganske enkelt at finde på noget nyt, bare navnet ’billedkunst’ i sig selv støver allerede en lille smule og lugter lidt af gamle kunsthistoriebøger. Og der bliver undervist meget i klassisk kunsthistorie i billedkunst, det er jo også det vi lærere er uddannet til. Det er egentlig lidt synd, fordi bekendtgørelsen på hf og stx tydeligt vægter at vi arbejder med ’hele det visuelle felt’ og  skal have en særlig vægt på samtidskunst og ’billedkommunikation’ – altså at forstå hvordan et værk kommunikerer. Faget har mao. alle muligheder for at inddrage IT og være relevant i vores super visuelle kultur.

I dag er industrisamfundet for længst afløst af videnssamfundet med dets krav om konstant at skabe sig ny viden i processer af samarbejde og vidensdeling, på tværs af fysiske rum. Også her ser jeg Instagram som et værktøj, der kan fungere på disse præmisser og være med til at åbne klasseværelset og løsne bagdelen fra det sæde, som mere traditionelle skoleformer ellers i fast afmålte tidsrum har klistret den fast til.

Kan måske bryde tavsheden?

I forhold til det at kommunikere om billeder, oplever jeg ofte at stå overfor en udfordring. Om det er den gamle, romantiske kunstermyte om enerens unikke, indiskutable kunstfrembringelse ved jeg ikke. Men jeg oplever, at mine kursister både har lille evne og en lille lyst til at kommunikere om billeder, de selv har frembragt. Egne værker, lavet i en billedkunstsammenhæng, opleves ofte som meget personlige, og der skal tages mange og lange tilløb, før der endelig er en ’fødsel’. 

Samtidigt virker det i diverse web 2.0 miljøer til at privatlivets snærende bånd ofte er mindre stramme, når der skal deles billeder. Så derfor tænker jeg: Instagram, vil kunne hjælpe mine kursister i gang med at tænke og kommunikere visuelt midt i den hverdag de står i. Så kan jeg som lærer hjælpe dem med at koble det faglige på, i hvert fald her i begyndelsen.

Sådan har Instagram indgået i undervisningen.

På min skole har alle kursister ipads. Så det er nemt at bede dem hente app’en og gå i gang. Helt nemt var det faktisk ikke, fordi vi forinden havde bøvlet med at få holdets blog til at fungere. Nævnt i en sidebemærkning, så bruger vi bloggen til at vise hinanden vores analysearbejde og i nogle tilfælde også praktiske opgaver. Det skabte en ekstra uvilje hos nogle af kursisterne. Lad det være en lille reminder om at starte i det små! 

I de første uger havde vi et forløb om foto, hvor jeg til slut, forrige gang, introducerede Instagram app’en. Jeg har nu tænkt i de næste uger at stille dem en ugentlig instagram-opgave, inspireret af ugens opgave på DR’s kunstklub (se link nedenfor). Fx skulle de i sidste uge tage billeder af ’ting der snart er væk’. Jeg har for at stilladsere arbejdet bedt dem løse opgaverne primært vha. af de visuelle virkemidler vi har lært indtil nu, og jeg har bedt dem følge hinandens arbejde og gerne kommentere på billederne i håb om de ville lade sig inspirere af hinanden og DRs kunstklub og vidensdele med hinanden.

Kursisternes reaktion.

Kursisterne har taget meget forskelligt på opgaven. Nogle var allerede på Instagram og kunne umiddelbart gå til opgaven, andre sagde: ”Fedt, spændende!”, og lavede efterfølgende nogle gode billeder. Men der var også en gruppe, der ikke umiddelbart var begejstrede, enten fordi de ikke lige kunne gennem- eller overskue teknikken, eller fordi de ikke brød sig om at dele billeder på den måde. Men der er også en mere tavs gruppe, hvis tanker og holdninger jeg ikke kender. 

Lærerens udfordring.

Det er lidt sjovt, at det har vist sig, at de begejstrede langt hen ad vejen er nogle andre end dem der excellerer i næste forløb om perspektivtegning. Teorien passer! Når der introduceres ny IT i undervisningen kan klassens normale ’hierarki’ let vendes en smule og nye kursister kan tage en frontposition. En anden ting der slår mig er egentlig den umiddelbare uvillighed, som jeg møder hos en gruppe af kursisterne, især i starten. Hvad skal jeg stille op med den? På den ene side er der nu åbnet for en masse nye, læringsmæssige muligheder som skal understøttes og udvikles og på den anden side er der en række udfordringer, jeg skal imødese de næste gange, for ikke få ekskluderet en del af holdet af. Der er lidt at arbejde på de næste uger! Heldigvis har jeg billedkunst allerede i morgen, så jeg kan høre om Instagram er blevet brugt. En af de næste dage skriver jeg selvfølgelig om, hvordan det er gået, men jeg vil også meget gerne høre dine forslag til, hvordan jeg skal gribe fortsættelsen an.

Links og litteratur:

http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Kunstklub/kunstklub+forside.htm

Sørensen, Audon og Levinsen: ”Skole 2.0”(2010) s. 82-105

”Didaktik 2.0”(2009) side 95-100.