Instagram er et
af tidens hotte, sociale web 2.0 medier. Ideen er at du kan tage et billede,
foretage en let redigering og derefter ligge det på Instagram i et
facebooklignende netmiljø, hvor man kan ’like’ og kommentere hinandens billeder.
Instagram er både til billeddeling og inspiration, men er også et oplagt medie
til at fortælle om sit liv og sine tanker i billeder. Instagram bliver dermed
også et medie, som understøtter identitetsopbyggende processer. Set ud fra et
læringsmæssige synspunkter som hos fx Knud Illeris eller Thomas Ziehe, så kunne
Instagram alene af den grund rumme et stort potentiale for læring.
Et værktøj til
videnssamfundets skole?
Der er dog også
andre grunde til at jeg i år forsøger jeg at inddrage Instagram i min billedkunstundervisning.
En af dem er ganske enkelt at finde på noget nyt, bare navnet ’billedkunst’ i
sig selv støver allerede en lille smule og lugter lidt af gamle
kunsthistoriebøger. Og der bliver undervist meget i klassisk kunsthistorie i
billedkunst, det er jo også det vi lærere er uddannet til. Det er egentlig lidt
synd, fordi bekendtgørelsen på hf og stx tydeligt vægter at vi arbejder med ’hele
det visuelle felt’ og skal have en
særlig vægt på samtidskunst og ’billedkommunikation’ – altså at forstå hvordan
et værk kommunikerer. Faget har mao. alle muligheder for at inddrage IT og være
relevant i vores super visuelle kultur.
I dag er
industrisamfundet for længst afløst af videnssamfundet med dets krav om
konstant at skabe sig ny viden i processer af samarbejde
og vidensdeling, på tværs af fysiske rum. Også her ser jeg Instagram som et værktøj, der kan fungere på
disse præmisser og være med til at åbne klasseværelset og løsne bagdelen fra
det sæde, som mere traditionelle skoleformer ellers i fast afmålte tidsrum har
klistret den fast til.
Kan måske bryde tavsheden?
I forhold til det
at kommunikere om billeder, oplever jeg ofte at stå overfor en udfordring. Om
det er den gamle, romantiske kunstermyte om enerens unikke, indiskutable
kunstfrembringelse ved jeg ikke. Men jeg oplever, at mine kursister både har
lille evne og en lille lyst til at kommunikere om billeder, de selv har
frembragt. Egne værker, lavet i en billedkunstsammenhæng, opleves ofte som
meget personlige, og der skal tages mange og lange tilløb, før der endelig er
en ’fødsel’.
+kopi.JPG)
Samtidigt virker det i diverse web 2.0 miljøer til at privatlivets snærende bånd ofte er mindre stramme, når der skal deles billeder. Så derfor tænker jeg: Instagram, vil kunne hjælpe mine kursister i
gang med at tænke og kommunikere visuelt midt i den hverdag de står i. Så kan
jeg som lærer hjælpe dem med at koble det faglige på, i hvert fald her i
begyndelsen.
Sådan har Instagram indgået i undervisningen.
På min skole har
alle kursister ipads. Så det er nemt at bede dem hente app’en og gå i gang. Helt
nemt var det faktisk ikke, fordi vi forinden havde bøvlet med at få holdets
blog til at fungere. Nævnt i en sidebemærkning, så bruger vi bloggen til at vise hinanden vores analysearbejde og i nogle tilfælde også praktiske opgaver. Det skabte en ekstra uvilje hos nogle af kursisterne. Lad det være en lille reminder om at starte i det små!
I
de første uger havde vi et forløb om foto, hvor jeg til slut, forrige gang, introducerede Instagram app’en. Jeg har nu tænkt i de næste uger at stille dem en ugentlig instagram-opgave,
inspireret af ugens opgave på DR’s kunstklub (se link nedenfor). Fx skulle de i
sidste uge tage billeder af ’ting der snart er væk’. Jeg har for at stilladsere
arbejdet bedt dem løse opgaverne primært vha. af de visuelle virkemidler vi har
lært indtil nu, og jeg har bedt dem følge hinandens arbejde og gerne kommentere
på billederne i håb om de ville lade sig inspirere af hinanden og DRs kunstklub
og vidensdele med hinanden.
Kursisternes
reaktion.
Kursisterne har
taget meget forskelligt på opgaven. Nogle var allerede på Instagram og kunne
umiddelbart gå til opgaven, andre sagde: ”Fedt, spændende!”, og lavede efterfølgende nogle gode billeder. Men der var også
en gruppe, der ikke umiddelbart var begejstrede, enten fordi de ikke lige kunne
gennem- eller overskue teknikken, eller fordi de ikke brød sig om at dele
billeder på den måde. Men der er også en mere tavs gruppe, hvis tanker og holdninger jeg ikke kender.
Lærerens udfordring.
Det er lidt
sjovt, at det har vist sig, at de begejstrede langt hen ad vejen er nogle andre
end dem der excellerer i næste forløb om perspektivtegning. Teorien passer! Når
der introduceres ny IT i undervisningen kan klassens normale ’hierarki’ let
vendes en smule og nye kursister kan tage en frontposition. En anden ting der
slår mig er egentlig den umiddelbare uvillighed, som jeg møder hos en gruppe af
kursisterne, især i starten. Hvad skal jeg stille op med den? På den ene side
er der nu åbnet for en masse nye, læringsmæssige muligheder som skal
understøttes og udvikles og på den anden side er der en række udfordringer, jeg
skal imødese de næste gange, for ikke få ekskluderet en del af holdet af. Der
er lidt at arbejde på de næste uger! Heldigvis har jeg billedkunst allerede i
morgen, så jeg kan høre om Instagram er blevet brugt. En af de næste dage skriver
jeg selvfølgelig om, hvordan det er gået, men jeg vil også meget gerne høre
dine forslag til, hvordan jeg skal gribe fortsættelsen an.
Links og
litteratur:
Sørensen, Audon
og Levinsen: ”Skole 2.0”(2010) s. 82-105
”Didaktik 2.0”(2009)
side 95-100.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar