At skrive blog

At skrive er en måde at give sine tanker form og dermed at gøre dem
klare for sig selv. Det synes jeg i høj grad jeg har oplevet ved at
arbejde med bloggen i forbindelse med min brug af IT i undervisningen.
Og samtidig er det en måde at gøre sig klart, hvad man egentlig har
gjort i sin konkrete praksis ved at sætte det på begreber. Som
underviser har bloggen virket som et refleksionsrum for min egen
praksis.

Dermed er bloggen lidt som en dagbog, men så alligevel ikke. Bloggen
er i sit udgangspunkt offentlig. Andre mennesker kan læse mine
erfaringer og tanker. De kan endda kommentere på det og skabe en
yderligere refleksion. Kommentarfunktionen er et ægte web 2.0 element
og giver mig faktisk muligheden for at udvide min viden og mine
erfaringer i samspil med andre. Ok, i dette tilfælde var mængden af
kommentarer ikke så stor, mine medstuderende har nok også været
ophængte.
Det er egentlig også min erfaring med at bruge en blog i
undervisningen. Der sker ikke så meget, hvis læreren ikke didaktiserer
brugen af den og 'tvinger' eleverne igang. Det tror jeg egentlig
gælder for alle web 2.0 værktøjer, hvis brugen af dem skal være faglig
relevant, også bloggen, hvis indlæg og kommentarer skal have den
kvalitet man ønsker.

Bloggen kommer i selve sin udformning også til at adskille sig fra
dagbogen fordi den er offentlig. Jeg kan mærke at jeg simpelthen gør
mig mere umage, når jeg skriver til en offentlighed, det kvalificerer
mine indlæg og giver dem en ekstra kvalitet, der også kommer mig selv
til gode.

Bloggen som medie er utrolig gavmild, fordi man kvit og frit kan
indhente erfaringer og inspiration fra kolleger og andre med samme
interessefelt. Det er endda muligt at diskutere faglige
problemstillinger i bloggens kommentarfunktion. Alt sammen noget som
man i gamle dage næsten var nødt til at deltage i et fysisk seminar
for at have adgang til. Og så har bloggen tilmed den fordel at den
foregår asynkront, så man faktisk kan nå at tænke sig om og undersøge
fakta, inden man skriver næste indlæg.

En sidste ting, jeg vil nævne er bloggen som pr-værktøj. Den er en
enestående mulighed for at profilere sig selv som kommende forsker
eller lærerbogsforfatter. Først havde jeg ikke tænkt sådan om bloggen,
men jeg kunne hurtigt mærke, st bloggen er et medie, der ligesom
lægger op til at skulle læses af andre, ikke kun for vidensdelingens
skyld, men også for profileringens skyld. Man kan selvfølgelig
indvende at det ikke skyldes mediet, men skriveren. Men det
understreger vel egentlig barer pointen overfor en lærer, der godt
kunne tænke sig at blive læst og måske udvikle materiale.

Alt i alt synes jeg det har været en positiv oplevelse at skrive
bloggen indtil nu. Det største 'men' er helt klart tidsfaktoren. Det
er tidskrævende at holde en blog i live, sådan at man med tiden kan få
nogle faste læsere. Derfor kommer der nok også fremover til at gå lidt
længere mellem indlæggene. Men jeg håber du fortsat vil kigge forbi
engang imellem.