Fordele og ulemper ved ipads i undervisningen

Når det gælder indførslen af IT-redskaber i undervisningen, har der de senere år været mindst 3 større bølger: (bærbar) PC, Smartboards og Ipads. Særligt de sidste to har været fulgt af en del debat om hvorvidt de overhovedet gavner undervisningen. Smartboardet der (måske kun) i de forkerte hænder kan øge enstrenget og centraliseret undervisning og ipad’en, der måske inspirerer for meget til underholdning og ikke rigtigt dur, når der virkeligt skal arbejdes. Mig bekendt findes der endnu ikke rigtigt undersøgelser, der kan fastslå om disse redskaber også er gode i undervisningen. På min skole har vi netop, ikke uden problemer skal siges, fået ipads til alle kursister, og jeg vil her prøve at tage et nærmere blik på dens svagheder og styrker i undervisningen.

Fordele

Lad mig begynde med de mest oplagte fordele:

·      Ipad’en er let og mobil.

·      Den kan rumme både de nødvendige bøger, de nødvendige programmer, kamera, videokamera, lydoptager m.m. Det gør den let at tage med rundt og lave research og optagelser med.

·      Herved fremmes muligheden for at inddrage kroppen, det multimodale og den virkelige verden udenfor skolen i undervisningen.

·      Ipad’ens apps-baserede indretning gør det hurtigt at skifte imellem forskellige tjenester og medier. Dermed bliver det let for kursister at indgå i og producere til tjenester som blogs, youtube, facebook (på godt og ondt) eller at lave flotte præsentationer til klassen.

·      På vores skole har ipad’en derfor også vist sig som en stærk støtte til dem, der har svært ved traditionelle skolediscipliner som læsning, den mundtlige fremlæggelse, traditionel skriftlighed eller en klassediskussion. Ipad’en er med sin oplæsningsfunktion og multimodale opsætning et godt redskab til at støtte en glidende indføring i disse, for mange, svære discipliner.

·      Ipad’en er billigere end en PC og med en apple-TV box har alle kursister i klassen med et klik mulighed for at vise deres skærm på projektoren. På den måde kan klassen let dele og samarbejde, og derved kan man i mine øjne også spare udgifterne til et smartboard.

·      Dertil kommer at de fleste kursister godt kan li’ ipad’en. De bruger den i deres fritid. Det er virkelig vigtigt, fordi det øger kursisternes fortrolighed med IT og fremmer indirekte anvendelsen af ipad’en i undervisningen.

Problemfelter.

På vores skole er vi selvfølgelig også rendt ind i problemer. Nogle af dem har vi selv været skyld i form af selve måden vi har implementeret ipad’en på, andre skyldes generelle vanskeligheder ved at indføre ipads i Danmark, i hvert fald i folkeskolens ældre årgange og på HF/STX-niveau, hvor jeg har erfaring. Lad mig nævne 4 problemfelter der fylder meget på vores skole:

1: Der er intet filsystem!

Er man vant til en PC, kan en ipad virke forvirrende og besværlig, fordi den ikke har en decideret harddisk. Filerne gemmes i selve apps’ene eller i skyen og må sendes frem og tilbage herimellem, når de skal bearbejdes. Her kan man godt med Eva Berthelsen ord sige at remedieringen ikke er helt ’respektfuld’ overfor den lærer eller kursist, der er vant til en PC. Og samtidig findes office-pakken ikke til ipad, så man skal også lære sig helt nye programmer. Risikoen for ekslusion er derved absolut til stede. Sådan oplever vi det også hos os. På den anden side er det noget man vender sig til, men for nogle kan det være en svær proces, når undervisningen samtidigt skal fungere.

Ipad’en tvinger nærmest på denne måde lærere og kursister til at tænke mere i deling og samarbejde, fx via tjenester som dropbox eller google drev, hvilket dog også kan ses som et skridt i den rigtige retning i forhold til web 2.0-virkeligheden. Men det ændrer dog ikke ved at filhåndtering er lidt mere omstændigt på en ipad i skolesammenhæng, endnu i hvert fald, for der sker løbende forbedringer.

2: Kan man skrive på en ipad?

Dette er et at de helt store issues i ipad-debatten. Men det er der faktisk løsninger på, for hvis man udstyrer ipaden med et tastatur til et par hundrede kroner og et ordentligt skriveprogram som fx pages til 59 kroner, så er den i mine øjne ligeså god at skrive på, som en bærbar. Tekstdokumentet kan eksporteres i både word, pdf og pagesformat. Og pages kan også klare de store opgaver med kolonner, billeder, fodnoter m.m. Pages, keynote, imovie, numbers, som er apples produktionsprogrammer til ipad, kan ikke lige så meget som PC versionerne eller de tilsvarende microsoftprogrammer. Til gengæld kan de det nødvendige og er meget nemmere at bruge. Så efter relativt kort tid er de fleste elever godt hjemme i programmerne.

3: Matematik!

Matematik synes at være særligt hårdt ramt af overgangen til ipad på vores skole. Mange lærere er endda gået over til papir igen, efter at have klaret det meste digitalt sidste år, hvor vi havde en macbook til kursisterne. Problemet skyldes langt hen ad vejen at ipad’en ikke rummer et program, som fx word, hvor det er nemt at skrive formler ind og derved løse opgaver elektronisk. Derudover findes der heller ikke noget regnearksprogram, der svarer til excel. Matematiklærerne er derfor tvunget til at ændre deres praksis en del på vores skole og det er en krævende proces, især hvis det er svært for den enkelte lærer at se formålet med det.

Ipad’en kan dog understøtte matematikundervisningen på andre måder, fx kan man bruge video til at optage og diskutere udregninger og beviser på tavlen, som man for nyligt har gjort på Egå Gymnasium. Der findes apps der kan tegne grafer og tabeller og endelig så kan man faktisk fint ’skrive i hånden’ på ipad. Se fx også på dette link, hvordan FSA i matematik faktisk kan løses på ipad.

Men hvem siger at man skal have word og excel for at blive dygtig til matematik?

4: Kollaboration i google docs.

På vores skole blev vi i løbet af sidste år rigtig glade for google docs og de muligheder for kollaborativt samarbejde der ligger her. Så vi indrettede til i år hele vores IT-system på google apps. Desværre fungerer google bare ikke så godt på ipad… Problemet kan dog løses, når det gælder skrivningen, men ikke de andre dokumenttyper. Via google drive-app’en kan det endda løses på en brugervenlig måde. Man kan ikke arbejde med tabeller, billeder, kolonner og lignende. Så snart der skal laves noget avanceret i dokumentet, så skal man rykke over i pages. Derfra kan man ikke kollaborere, kun dele i fx dropbox. Så det kræver en klar opdeling af skriveprocessen i en første, kollaborativ fase og en anden, redigerende fase. Men det fungerer faktisk også fint.

Konklusion

Alt i alt er det min oplevelse at ipad’en er et stykke IT, der i høj grad er med til at skubbe til den didaktik, der ligger bag fagene, fordi man ikke længere kan arbejde på helt samme måde som på PC.  Det kræver en del tilvænning og revidering af didaktikken og undervisningen at få det fulde udbytte af ipad’en. Det kan groft sagt ende i frustration eller et didaktisk ryk. Men det store spørgsmål er om dette ryk er et ryk frem?

Ser man til, på nogle af de karakteristiska for fremtidens undervisning der trækkes frem i  fagbøger som ”Skole 2.0” og ”Didaktik 2.0”, så kan der argumenteres for at ipad’en på en særlig måde har potentialet til at understøtte en udvikling frem mod fremtidens vidensskole. Nogle af de væsentlige krav til fremtidens arbejdsmarked er evnen til at kunne producere viden i fællesskab og selv konstruere en vej til at erhverve denne viden. Derfor tales der særligt i ”Didaktik 2.O” meget om eleverne som ’didaktiske designere’, der selv kan finde deres vej til viden. Min oplevelse er at ipad’en netop på dette punkt udfordrer eleverne og lægger op til at de finder deres egne løsninger og veje imellem de millioner af tilgængelige apps, der findes på markedet.

Fra en lidt anden vinkel, fra Puenteduras SAMR-model, synes jeg også man kan sige at ipad’en understøtter en udvikling op i læringssituationer, hvor IT er integreret på en fuldstændig måde. På Ipad’en synes det vanskeligere at lave en Substitution, altså ’gammeldags undervisning med strøm på’ end på en PC. Og tilsvarende mere oplagt at integrere et multimodalt arbejde ind i et social sammenhæng på en nettjeneste.

En forsigtig konklusion kunne derfor være at ipad’en en maskine med gode og store potentialer for ikt-baseret læring, men at der stadig er en række udfordringer og beværligheder forbundet med undervisning på ipad, som skal tages grundigt med i betragtning. Men hvornår er der sidst indført ny IT som ikke skulle det?

Links og litteratur:

http://gymnasieskolen.dk/elever-dropper-bøgerne-og-laver-dem-selv

Holm Sørensen, Audon og Levinsen: ”Skole 2.0” (2010)

Gynther (red.): ”Didaktik 2.0”(2010)

http://evidencenter.blogspot.dk/2012/04/9-postulater-om-ipads-i-undervisningen.html

http://evidencenter.blogspot.dk/2012/08/ipads-motivation-og-studieforberedelse.html

http://www.phmetropol.dk/~/media/Files/Videncentre/Nationalt%20Center%20for%20Erhvervspaedagogik/Publikationer/Ipadiundervisningen.ashx