Når det gælder
indførslen af IT-redskaber i undervisningen, har der de senere år været mindst
3 større bølger: (bærbar) PC, Smartboards og Ipads. Særligt de sidste to har
været fulgt af en del debat om hvorvidt de overhovedet gavner undervisningen.
Smartboardet der (måske kun) i de forkerte hænder kan øge enstrenget og
centraliseret undervisning og ipad’en, der måske inspirerer for meget til
underholdning og ikke rigtigt dur, når der virkeligt skal arbejdes. Mig bekendt
findes der endnu ikke rigtigt undersøgelser, der kan fastslå om disse redskaber
også er gode i undervisningen. På min skole har vi netop, ikke uden problemer
skal siges, fået ipads til alle kursister, og jeg vil her prøve at tage et
nærmere blik på dens svagheder og styrker i undervisningen.
Fordele
Lad mig begynde
med de mest oplagte fordele:
· Ipad’en er let og mobil.
· Den kan rumme både de nødvendige bøger, de
nødvendige programmer, kamera, videokamera, lydoptager m.m. Det gør den let at
tage med rundt og lave research og optagelser med.
· Herved fremmes muligheden for at inddrage
kroppen, det multimodale og den virkelige verden udenfor skolen i
undervisningen.
· På vores skole har ipad’en derfor også
vist sig som en stærk støtte til dem, der har svært ved traditionelle
skolediscipliner som læsning, den mundtlige fremlæggelse, traditionel
skriftlighed eller en klassediskussion. Ipad’en er med sin oplæsningsfunktion
og multimodale opsætning et godt redskab til at støtte en glidende indføring i
disse, for mange, svære discipliner.
· Ipad’en er billigere end en PC og med en
apple-TV box har alle kursister i klassen med et klik mulighed for at vise
deres skærm på projektoren. På den måde kan klassen let dele og samarbejde, og
derved kan man i mine øjne også spare udgifterne til et smartboard.
· Dertil kommer at de fleste kursister godt
kan li’ ipad’en. De bruger den i deres fritid. Det er virkelig vigtigt, fordi
det øger kursisternes fortrolighed med IT og fremmer indirekte anvendelsen af ipad’en
i undervisningen.
Problemfelter.
På vores skole er
vi selvfølgelig også rendt ind i problemer. Nogle af dem har vi selv været
skyld i form af selve måden vi har implementeret ipad’en på, andre skyldes
generelle vanskeligheder ved at indføre ipads i Danmark, i hvert fald i
folkeskolens ældre årgange og på HF/STX-niveau, hvor jeg har erfaring. Lad mig
nævne 4 problemfelter der fylder meget på vores skole:
1: Der er intet filsystem!
Er man vant til
en PC, kan en ipad virke forvirrende og besværlig, fordi den ikke har en
decideret harddisk. Filerne gemmes i selve apps’ene eller i skyen og må sendes
frem og tilbage herimellem, når de skal bearbejdes. Her kan man godt med Eva
Berthelsen ord sige at remedieringen ikke er helt ’respektfuld’ overfor den lærer
eller kursist, der er vant til en PC. Og samtidig findes office-pakken ikke til
ipad, så man skal også lære sig helt nye programmer. Risikoen for ekslusion er derved
absolut til stede. Sådan oplever vi det også hos os. På den anden side er det
noget man vender sig til, men for nogle kan det være en svær proces, når
undervisningen samtidigt skal fungere.
Ipad’en tvinger
nærmest på denne måde lærere og kursister til at tænke mere i deling og
samarbejde, fx via tjenester som dropbox eller google drev, hvilket dog også
kan ses som et skridt i den rigtige retning i forhold til web 2.0-virkeligheden.
Men det ændrer dog ikke ved at filhåndtering er lidt mere omstændigt på en ipad
i skolesammenhæng, endnu i hvert fald, for der sker løbende forbedringer.
2: Kan man skrive på en ipad?
Dette er et at de
helt store issues i ipad-debatten. Men det er der faktisk løsninger på, for
hvis man udstyrer ipaden med et tastatur til et par hundrede kroner og et
ordentligt skriveprogram som fx pages til 59 kroner, så er den i mine øjne
ligeså god at skrive på, som en bærbar. Tekstdokumentet kan eksporteres i både
word, pdf og pagesformat. Og pages kan også klare de store opgaver med
kolonner, billeder, fodnoter m.m. Pages, keynote, imovie, numbers, som er
apples produktionsprogrammer til ipad, kan ikke lige så meget som PC
versionerne eller de tilsvarende microsoftprogrammer. Til gengæld kan de det
nødvendige og er meget nemmere at bruge. Så efter relativt kort tid er de
fleste elever godt hjemme i programmerne.
3: Matematik!
Matematik synes
at være særligt hårdt ramt af overgangen til ipad på vores skole. Mange lærere
er endda gået over til papir igen, efter at have klaret det meste digitalt
sidste år, hvor vi havde en macbook til kursisterne. Problemet skyldes langt
hen ad vejen at ipad’en ikke rummer et program, som fx word, hvor det er nemt
at skrive formler ind og derved løse opgaver elektronisk. Derudover findes der
heller ikke noget regnearksprogram, der svarer til excel. Matematiklærerne er
derfor tvunget til at ændre deres praksis en del på vores skole og det er en
krævende proces, især hvis det er svært for den enkelte lærer at se formålet
med det.
Ipad’en kan dog understøtte
matematikundervisningen på andre måder, fx kan man bruge video til at optage og
diskutere udregninger og beviser på tavlen, som man for nyligt har gjort på Egå
Gymnasium. Der findes apps der kan tegne grafer og tabeller og endelig så kan
man faktisk fint ’skrive i hånden’ på ipad. Se fx også på dette link, hvordan
FSA i matematik faktisk kan løses på ipad.
Men hvem siger at
man skal have word og excel for at blive dygtig til matematik?
4: Kollaboration i google docs.
På vores skole
blev vi i løbet af sidste år rigtig glade for google docs og de muligheder for
kollaborativt samarbejde der ligger her. Så vi indrettede til i år hele vores
IT-system på google apps. Desværre fungerer google bare ikke så godt på ipad… Problemet
kan dog løses, når det gælder skrivningen, men ikke de andre dokumenttyper. Via
google drive-app’en kan det endda løses på en brugervenlig måde. Man kan ikke
arbejde med tabeller, billeder, kolonner og lignende. Så snart der skal laves
noget avanceret i dokumentet, så skal man rykke over i pages. Derfra kan man
ikke kollaborere, kun dele i fx dropbox. Så det kræver en klar opdeling af
skriveprocessen i en første, kollaborativ fase og en anden, redigerende fase.
Men det fungerer faktisk også fint.
Konklusion
Alt i alt er det
min oplevelse at ipad’en er et stykke IT, der i høj grad er med til at skubbe
til den didaktik, der ligger bag fagene, fordi man ikke længere kan arbejde på
helt samme måde som på PC. Det kræver en
del tilvænning og revidering af didaktikken og undervisningen at få det fulde
udbytte af ipad’en. Det kan groft sagt ende i frustration eller et didaktisk
ryk. Men det store spørgsmål er om dette ryk er et ryk frem?
Ser man til, på
nogle af de karakteristiska for fremtidens undervisning der trækkes frem i fagbøger som ”Skole 2.0” og ”Didaktik 2.0”,
så kan der argumenteres for at ipad’en på en særlig måde har potentialet til at
understøtte en udvikling frem mod fremtidens vidensskole. Nogle af de
væsentlige krav til fremtidens arbejdsmarked er evnen til at kunne producere
viden i fællesskab og selv konstruere en vej til at erhverve denne viden.
Derfor tales der særligt i ”Didaktik 2.O” meget om eleverne som ’didaktiske
designere’, der selv kan finde deres vej til viden. Min oplevelse er at ipad’en
netop på dette punkt udfordrer eleverne og lægger op til at de finder deres
egne løsninger og veje imellem de millioner af tilgængelige apps, der findes på
markedet.
Fra en lidt anden
vinkel, fra Puenteduras SAMR-model, synes jeg også man kan sige at ipad’en
understøtter en udvikling op i læringssituationer, hvor IT er integreret på en
fuldstændig måde. På Ipad’en synes det vanskeligere at lave en Substitution,
altså ’gammeldags undervisning med strøm på’ end på en PC. Og tilsvarende mere
oplagt at integrere et multimodalt arbejde ind i et social sammenhæng på en
nettjeneste.
En forsigtig
konklusion kunne derfor være at ipad’en en maskine med gode og store
potentialer for ikt-baseret læring, men at der stadig er en række udfordringer
og beværligheder forbundet med undervisning på ipad, som skal tages grundigt
med i betragtning. Men hvornår er der sidst indført ny IT som ikke skulle det?
Links og
litteratur:
Holm Sørensen,
Audon og Levinsen: ”Skole 2.0” (2010)
Gynther (red.):
”Didaktik 2.0”(2010)
I min afdeling har vi fået 9 iPads til 28 elever og 10 lærere; næmest som et plaster på såret, da vi ikke har haft råd til IWB... Det er lidt ligesom at skulle leve med en demo-version af et fedt stykke software: det er bare ikke nok, og man glemmer faktisk hurtigt hvad der var så fedt ved det. Har jeres kursister en "personlig" iPad? Det mener jeg ihvertfald er et kriterium for overhovedet at tage iPads i brug. Systemet er ikke lavet til flere brugere - basta. Jeg synes en af de helt store fordele ved iPads er platformens fuldstændig fastsatte specifikationer. Man ved med garanti, at alle elever sidder med samme oplevelse af et stykke software, der forøvrigt altid virker. =)
SvarSletHej Henrik!
SvarSletJa, her hos os er det en til hver (1:1-konceptet). Lærerne har også en macbook. Jeg synes du har helt ret i at det, der giver mening er den personlige ipad. Netop fordi ipad'en med sin indretning omkring apple-id'et som adgangsport til de mange apps er tænkt personlig på den måde. Apps'ene følger apple-id'et. (Eller kan man faktisk godt omgås det???) Det er netop den indretning, der er så stærk i forhold til eleverne som didaktiske designere, og i forhold til en undervisning, der kan tilpasses mere individuelt til den enkelte kursist. Eleven har mulighed for selv at vælge sit redskab Det sidste er også et vigtigt mål for nutidens vidensskole. Industrasamfundets vidensstruktur med en ensrettet vidensformidling gennem læreren er i alt fald en skoleform som de fleste er enige om at erklære for forældet. Jeg har et citat her, der lidt mere generelt siger lidt om det:
"IT is enabling the emergence of a new kind of pedagogy that is focused on meeting the needs of individual students (mass customization). This IT-enabled approach would mark a departure from current pedagogy in which all students are treated more or less alike (mass production). (Kelderie &McDonald, 2009)
Hos os har vi dog givet dem imovie, pages og keynote-apps'ene for at være sikre på at de har nogle fornuftige basisprogrammer til produktion, men resten sidder de selv og roder med for at finde de rigtige løsninger for dem - nogle mere end andre.
Ja, skidtet virker faktisk altid i sig selv, det er fedt! Netværk, intranet og andre ting kan selvfølgelig stadig drille, men det er klart den mest stabile maskine jeg nogensinde har haft i hænderne - det betyder rigtig meget.
Jeg sad faktisk lige og diskuterede matematik og ipad med en kollega i dag. Pocketcaspro-app'en kan tilsyneladende det man har brug for til Matematik på hf. Det er en app, der koster 30 kr. Så det er der tilsyneladende også en god løsning på.
SvarSlet