Når lærerværelset skal digitaliseres...

Kan maskinrummet følge med?

It og digitalisering indtager undervisningen med syvmileskridt i disse år. Også på min skole. Men når det går så hurtigt, som det tilsyneladende gør, kan skolens maskinrum, lærerne så følge med og nærmest hen over natten lærer at inddrage både multimediale arbejdsformer og web 2.0? Sjældent, tror jeg, eller måske mere præcist, langt fra alle kan følge med i den fart der indføres ny teknologi som smartboards, ipads og chatrum. Det bliver også mere end antydet i diverse rapporter der begynder at strømme ud. Fx fastslår ”Folkeskolens digitale tilstand” ret entydigt at lærerne generelt ikke føler sig klædt ordenligt på til at undervise med en computer.

På min skole fungerer jeg som IT-vejleder, eller I-coach, som det så hipt hedder. Hos os er udfordringen stor i år, fordi vi er gået over til at bruge ipads. Og tilmed er skiftet kommet hurtigt. Dvs. det var nærmest den sidste nyhed lærerne fik inden sommerferien, at om ca. 5 uger foregik undervisningen på ipad!!! Så opgaven er stor, og i den sammenhæng var jeg fornylig, for at blive påklædt til opgaven, på workshop med en waliser ved navn David Baugh i to hele dage. Det var virkelig en øjenåbner for, hvor stor, helhedsorienteret og facetteret indsats, der skal til rundt om på de danske lærerværelser for at mache tiden 2.0-bølge.

Øjenåbner 1:

Den første øjenåbner var umuligheden af at tro at vi kan kursus’e os ud af problemet. For det at kunne bruge en computer er langt fra det samme som at kunne undervise med en computer. Det tror jeg virkelig han har ret i. Den dansk professor Elsebeth K. Soerensen siger ligefrem at de pædagogiske tanker bag det it-didaktiske design faktisk er langt vigtigere. Og på den anden side, så kender de fleste lærere nok til, at man som lærer samtidig er nødt til at besidde en vis kompetence i rent teknisk at mestre udstyret. Så en eller anden form for holden hænder mellem de to, svarer nok meget godt til virkeligheden.

En anden svaghed ved de traditionelle kurser er at de forudsætter at alle lærere har brug for at lære det samme for at kunne bruge it. De er ’one size’.

Øjenåbner 2:

Den anden øjenåbner var at oplæring af lærere er langsigtet og bedst foregår på selve undervisningsstedet, i forbindelse med at læreren skal bruge sin viden i undervisningen. Et kursus der ikke praktiseres i undervisningen glemmes hurtigt. Og hvor tit har jeg ikke været på et virkeligt inspirerende kursus , hvor det så viste sig at det slet ikke kunne lade sig gøre på min skole af den ene eller anden årsag.

En typisk model for IT-oplæring af lærere ude på skolerne er ”Kaskade-modellen”. Nogle ildsjæle og superbrugere øser af deres viden til deres kolleger. Der er mange fordele ved den model, men også et par oplagte svagheder: Hvad hvis det øverste glas har ’meget høje kanter’ for nu at blive i billedet, og hvordan skal et par ildsjæle nå rundt og assistere mange lærere i at knytte it, pædagogik og undervisning sammen.

IT-oplæring skal knyttes så tæt til lærerens hverdagsvirkelighed som overhovedet muligt. Den skal knyttes til den allerede pædagogiske praksis og de tilgængelige IT-muligheder. Og derfor er der som der fremgår af modellen brug fra en facetteret indsats ude på de danske skoler. Der må arbejdes med tiltage der går fra den mere fjerne vejledning i form af tutorials og lignende til den helt nære vejledning, hvor der lærer-til-lærer nærmest ydes en vejledning som vi på hf kender det fra pædagogikumsvejledningen. Altså en meget stor opgave at løfte for de ’stakkels IT-begejstrede  ildsjæle’.

Nødvendigt med helhedstænkning.

Derfor tror jeg også der er brug for at indse, at den (nødvendige) digitalisering af lærerværelset der står for døren også  er en meget vigtig ledelsesopgave. En opgave der kræver at ledelsen går ind og sikrer en gennemgribende helhedstænkning af skolens IT-integration i pædagogikken (eller omvendt?). I hvert fald tror jeg at integrationen er helt afgørende for at Skole og IT skal blive et lykkeligt og lærerigt ægteskab.